U.S. Space Camp -mit livs kursus.
Hvilke tanker gør man sig, når man om bord på en rumfærge kikker ned på vor lille Jord omgivet af det store univers, en Jord med en meget tynd skal af livsnødvendig atmosfære omkring sig?
Hvem ved det bedre end de astronauter, der har prøvet det!
Hvad får en ung mor til at melde sig som "civil" astronaut, og hvordan reagerer familien i årene efter at opsendelsen endte i en katastrofe?
Hvem ved det bedre end astronautens mor med et langt og afklaret liv bag sig!
Var Wernher von Braun og hans tyske raketingeniører, der efter 2. verdenskrig blev hentet til USA, krigsfanger eller ej? Burde disse folk være blevet hjemme i Tyskland og deltaget i genopbygningen? Samarbejdede USA og Sovjet rumteknisk i koldkrigsperioden? Hvilke motiver lå der bag USA's raketprogram?
Hvem ved det bedre end de gamle Wernher von Braun folk!
Er de 50 "Teachers of the Year", én fra hver af de amerikanske stater, en samling egoister med spidse albuer, eller er de 50 hjertevarme kollegaer med stor interesse for alt og alle omkring sig og med det fællestræk, at begrebet "udbrændthed" aldrig har strejfet dem?
Jeg kender svaret!
Forestil dig - kære kollega- et kursus, hvor du møder alle disse mennesker, ikke bare på en talerstol, men også personligt på to-mands-hånd, ikke bare nogle minutter, men i timer. Astronauter er f.eks. ikke, som man kunne tro, omvandrende robotter, men folk med en meget stor generel viden og livserfaring.
Forestil dig et kursus, hvor du i et team på 14 personer i tæt samarbejde i en række simulatorer skal gennemføre en rumflyvning ud til den internationale rumstation og få færgen sikkert ned igen -alt imens uret tikker. Eller forestil dig, hvordan du reagerer individuelt og som gruppe, når rumfærgen nødlander på havet og hurtigt synker. Ergo sætter man gruppen ind i et helikopterskrog, sænker den ned i en sø og ser hvad der sker. Går du i panik? Får du reddet gruppen ud, eller kun dig selv?
Prøv det!
Dette er "the International Space Camp" august 2001, et kursus på U.S. Space and Rocket Center, Huntsville, Alabama, hvor jeg deltog sammen med 2 af mine geografi-elever, der havde vundet årets Space Camp konkurrence.
Hvad fik jeg med hjem af generel interesse?
For underviseren:
- En påmindelse om, at god undervisning består af en passende del teori og "learning by doing". (Skal vi snart igen opleve lejrskolerne? Husker vi at bruge skolens nære omgivelser i mangel af bedre? Hvor mange timer brugte jeg sidste år sammen med mine elever uden for klasselokalet?
- Husker vi "fortællingen" -den gode personlige historie eller beretning i vores daglige undervisning?
- Husker vi at rose vore elever for alt det, de er gode til, eller hænger vi os mest i elevernes små fejl?
- At der ikke er forbud mod, at undervisning også gerne må være skægt!
For undervisningen:
- at vi i undervisningen skal blive meget bedre til at bruge computeren til simuleringer samt til visning af her-og-nu situationer. Tit rynker min generation på næsen, når ungerne bliver fanget af dumme computerspil, men prøv at tage de pædagogiske briller på og se, hvad det er for en læringsproces, der ofte foregår. Tænk hvis det var Geografi, spillet drejede sig om!
- at NASA bl.a. via Internettet anvender store ressourcer rettet mod undervisningssektoren. Emnemæssigt meget bredt, men i de bearbejdede former nok mest rettet mod folkeskoleniveauet (jeg har dog langt fra fået sat mig ind i materialet endnu).
- at Internettet og e-mails er et nemt og fremragende værktøj til at fastholde, udbygge og udveksle gode ideer med kollegaer, som man måske kun kortvarigt møder på et kursus. Hvorfor er vores eget netværk via SkoleKom så dødt? Nok er vi gamle -mange af os, men vel ikke helt idéforladte!?
De danske elever.
Med til historien hører også, at de to danske elever, der sammen med jævnaldrende elever fra 21 andre lande havde deres eget, endnu mere aktionprægede kursus, både verbalt og i form af medalje fik megen ros for deres gode evner til samarbejde og til at lede deres grupper. Endnu en gang kan man som lærer være stolt af den danske undervisningstradition, hvor vi prøver at opdrage vores elever til ansvarsfulde, sociale mennesker med evne til selvstændigt initiativ.
Kurset blev afviklet på U.S. Space and Rocket Center, der er et oplevelsescenter for alle aldre, betalt af NASA (og UVM) og målrettet de 50 "Teacher of the Year" samt de 22 gæster fra NASA's samarbejdslande. Centret er nabo til Marshall Space Flight Center, hvor raketmotorerne udvikles og bygges, og som vi besøgte.
Henvisning:
Vi er i øjeblikket ved at samle relevant materiale (og det sjove) samt diverse links på:
Det kan absolut anbefales at opmuntre eleverne til at deltage i den årlige konkurrence !
Flemming Sigh.
Odense Katedralskole.
____________________
Foto-tekster:
US 67) Døren står også åben for danske elever! (Ida-Marie Toftdahl, 3z, Od. Kat.)
US 29) Elever klar til SCUBA-dykning. (Jens Tofte, 3z, Od. Kat.)
US 72) Det var ikke højteknologi altsammen. Her en simpel varmluftsballon -altså ikke pigen!
US 74) Astronaut Owen Garriott (med slips) og Flemming Sigh.
Vedlagt fil: missioncontrol.jpg) Højt stress-niveau i kontrolrummet. (foto: M. Ahlén)
US 76) Hjemmelavet "water rocket" klar til affyring op i ca. 50 meters højde.
US 55) Hold hovedet koldt! -simulatorpanel i rumstationen.