Følelse og intuition mod fornuft

Oversigt over perioden

Baggrund

Den danske romantik er stærkt præget af tysk romantisk digtning og filosofi: Goethes roman "Faust" og Schellings idé om den store sammenhæng i naturen, om enheden mellem bevægelsen i natur og i historie, som kommer til udtryk i organismetænkning. Organismetanken udtrykker Schelling således: ”Ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket."

Ideerne blev præsenteret i Danmark af Henrich Steffens i Indledning til Philosophiske Forelæsninger 1801.
I Baggesens og Staffeldts digtning møder vi gimmelstormen/den sublime oplevelse (spænding mellem det oplevende subjekt og den natur, der egentlig er død).
I Oehlenschlägers digtning er der harmoni, herunder også harmoni mellem sjæl og krop. 
I den nationalromantiske digtning (Jf. Guldhornene og Oehlenschlägers historiske dramaer) ligger vægten på fortiden. Og fortiden kaldes guldalderen. Især interesserer romantikerne sig for den nordiske mytologi og middelalderens historie og genrer.

Danmark befandt sig i begyndelsen af 1800-tallet i en kriseperiode: de opadgående økonomiske konjunkturer i 1700-tallet (den florissante periode) blev knækket. En øget censur trådte i kraft under enevælden, København blev hårdt ramt af bombardementet fra den engelske flåde i 1807 (Napoleonskrigene), landet gik statsbankerot i 1813 og tabte Norge i 1814. Denne kriseperiode betyder, at man i højere grad vender blikket indad. Hvad udadtil tabes, må indadtil vindes. Og det styrker også den nationale bevidsthed...

C. A .Lorentsen:  Kgs. Nytorv under bombardement, 1807

Romantikken er ikke en entydig størrelse og udgør mange forskellige strømninger. Det er derfor vanskeligt at give en kort og præcis definition af, hvad romantik er. Men den følgende oversigt kan skabe et overblik:

1. Universalromantik

Universalromantikken indeholder to modsatrettede strømninger; monismen og dualismen.

1.a Monisme

Oehlenschläger: ”Guldhornene” og H.C. Andersen: ”Klokken”

1.b Dualisme eller Ny-platonisme

Den romantiske digter får en indsigt i (bliver indviet i) en anden og sandere verden (=ideal-verden). Han lever selv i fænomenverden, og  længes efter idealverden. Jorden opleves som et fængsel. Ensomhed og splittelse er derfor grundvilkår for digteren. Inspireret af Platon.

Staffeldt: Indvielsen 1804 

2. Nationalromantik

Fra 1807 bliver romantikken national. Man siger den ændrer sig fra universalromantik til nationalromantik. Denne romantiske nationalisme opstår overalt i Europa og melder sig som en reaktion på Napoleons forsøg på at underlægge sig hele Europa. Helt fra Johannes Ewalds digtning i 1770'erne har man kunnet spore en voksende interesse for det nordiske. I stedet for ånden i naturen bliver det nationen, der bliver det centrale. Ofte i form af en dyrkelse af den nationale fortid og en fortrængning af samtidens økonomiske og sociale problemer, der førte til at landet gik bankerot i 1814.

Dyrkelsen af den nordiske mytologi (man kan tale om nordisk renæssance) i denne periode kan altså ses i lyset af to perspektiver:

1) den nordiske mytologi er tæt knyttet til naturen

2) som et led i en national-romantisk selviscenesættelse, der kulminerer med indførelsen af Grundloven i 1849.

Oehlenschläger: "Der er et yndigt Land" (1819)

J.T. Lundbye: En dansk Kyst, 1842-43

3. Biedermeier

Begrebet 'biedermeier' stammer oprindeligt fra malerkunsten (genremaleriet). Biedermeier-strømningen er knyttet til en borgerlig kultur, der var kendetegnet ved at dyrke det harmoniske og det moralske, og ved at fortrænge det ubehagelige og det umoralske.

I dansk litteratur fra perioden 1820-1870 findes træk af Biedermeier-kulturen i det meste af den danske digtning. En dyrkelse af familien, det hyggelige, det moralske, det idylliske, det danske bondelandskab, stokroseidyl, det trygge og det kendte, det gode, det moralske og det harmoniske.
På en måde kan man se det som en banalisering eller udvanding af den romantiske organismetænknings panteisme.

Idealet er dannelse og selvbeherskelse, harmoni-søgende. Fortrænger ”det farlige”. Hjemlig hygge og tryghed. Dannelsesroman (idyl  – konflikt – ny idyl) er opdragende og moraliserende.

Billeder af Eckersberg, Rørbye

Martinus Rørbye: Udsigt fra kunstnerens vindue. 1825

4. Romantisme

Herved forstår man oprør mod de gældende borgerlige (biedermeier-) normer, længsel efter det eksotiske, lidenskabelige, dæmoniske og fantastiske. Den romantistiske kunstner tror ikke på en sammenhængende harmonisk livsanskuelse. Her er nydelsesæsteticismen udbredt, d.v.s. man nyder at iagttage sine egne og andres følelser. Jo stærkere oplevelser, desto bedre. Kærlighedsopfattelsen ændres radikalt fra det blide og fornuftsbetonede til det vilde og fortærende erotiske. 

BLICHER hører hjemme i denne tid, men indtager en særstilling, idet grundholdningen i hans noveller er tragisk. Hans egen virkelighedserfaring gav ikke grobund for ret megen romantisk idealisering.

Også hos H.C. ANDERSEN volder virkeligheden problemer. Ofte mangler der harmoni og sammenhæng, kaos lurer lige under overfladen, og idyllen punkteres af ironien. H.C. Andersens interesse for særprægede, sammensatte menneskenaturer viser hans forbindelse til romantismen.

H.C. Andersen: Skyggen

5. Epigon litteratur

Den romantiske tankegang er stivnet i uoriginal efterligning, og det romantiske billedsprog udvandet i klicheer. Det er i høj grad denne udvandede romantik, som Georg Brandes er kritisk overfor i sit programskrift om det moderne gennembrud.