Analysemodel til lyrik

_________________________________________________________________________

 

Lyrik er den anden af de tre hovedgenrer inden for skønlitteraturen (de to andre er epik og drama). Lyrikken opfattes af fleste som den sværest tilgængelige af de tre hovedgenrer, og det er måske ikke uden grund. Det hænger nok i høj grad sammen med lyrikgenrens tendens til at koncentrere og fortætte de sproglige udtryk mest muligt. Selve sproget spiller en ekstrem vigtig rolle i digtene.

Lyrikken udtrykker (oftest rent subjektive) stemninger, oplevelser, følelser, tanker, etc. Det er fx i modsætning til epik og drama, der er baseret på et handlingsforløb. Det ydre handlingsforløb er med andre ord blevet barberet ned til næsten ingenting i digte, hvorimod digte i endnu højere grad bæres oppe af en stemningsmættet beskrivelse af en spændingstilstand.

Det særegne ved lyrikken er altså, at den ikke er domineret af en handling. Det udelukker dog ikke, at digte kan fortælle historier i glimt. Der findes episke digte, hvor handlingen er bærende, men det normale er, at det er stemninger, tilstande og refleksioner, som præger lyrikken. Det lyriske udtryk er båret af en høj sprogbevidsthed. Derfor betegnes lyrikken som den mest krævende genre. Sproget er det bærende, og det er fortættet, mangetydigt, klangfuldt og betydningsmættet. Normalsproget bliver vendt på hovedet i et billedsprog, der er kendetegnet ved besjælinger, kontraster, gentagelser, utraditionel sætningsopbygning, udeladelser, etc. Billedsprog og sætningsopbygning er ofte så fjernt fra det tilvante, at det kræver et stort arbejde at trænge ind i digtene.

Et andet kendetegn ved lyrikken er den typografiske opsætning, selve digtformen. Linierne stilles op under hinanden som verslinier, der ofte igen samles i strofer. De brudte linier betyder, at man som læser i endnu højere grad kommer til at lægge mærke til de enkelte ord. I næsten al lyrik spiller forbindelsen til de musikalske elementer som klang, rytme og rim en vigtig rolle. Forbindelsen mellem ord og musik kender vi også fra i dag, men oprindelig stammer den fra oldtiden, hvor lyrikken opstod som sange til musikledsagelse ved de religiøse fester. Ordet lyrik kommer af lyra: musikinstrumentet lyre.

Mens episke tekster typisk er koncentreret omkring det ydre handlingsforløb, så er de lyriske tekster koncentreret omkring sproget, fordi sproget i sig selv skal give udtryk for en forvandling.

 

Hvordan man griber en digtanalyse er derfor svært at give en endegyldig opskrift på. Men jeg forsøger alligevel at opstille en model og give forskellige slags værktøj, som kan være en hjælp til at åbne digtet og trænge dybere ind i det.

 

Og som yderligere inspiration vil jeg stadig opfordre Jer til også at se på de papirer, som jeg har udleveret til jer om analyse af episke tekster.

 

1. Indledning:

Se siden om analyse af episke tekster.

 

2. Analyse:

 

Komposition (de ydre træk)

Beskriv digtets ydre formsprog, dets ydre opbygning (komposition).

Hvordan er digtet typografisk sat op? Hvor mange strofer, verslinier? Er der rim? Er der brugt tegnsætning (spørgsmålstegn, udråbstegn, tankestreger, prikker etc.)? Er ordene stavet på en bestemt måde? Er der brugt store bogstaver?

Alle disse ydre træk er med til at give digtets indhold en bestemt retning, så de sammen med ordenes klang og rytme, deres betydning og stemning, danner digtets helhed.

 

Man kan også få stor udbytte af en grammatisk analyse, hvor man undersøger digtets brug af de forskellige ordklasser. Er der fx benyttet mange verber (udsagnsord) og er de statiske eller dynamiske? Eller substantiver (navneord)? Eller adjektiver (tillægsord)? Eller er der noget specielt ved de andre ordklasser?

 

Komposition (de indre træk)

Beskriv digtets forløb, dets indre opbygning.

Det kan være vanskeligt at få øje på digtets "handling", idet det ofte gengiver følelser og stemninger. Men alligevel optræder de forskellige ting i digtet i en bestemt rækkefølge eller er kædet sammen på en bestemt måde, så de danner det, man kan kalde digtets indre forløb.

Hvad sker der i strofe 1og 2 etc, og sker der et forløbsmæssigt eller tematisk brud i andre strofer? Er digtet bygget op omkring nogle modsætninger eller værdiakser (fx himmel – jord, natur – kultur, harmoni – splittelse, angst – tryghed, etc.)? Er der fx en bestemt episode, der sætter digtet (eller jeg´ets oplevelse) i gang?

Under dette punkt kan du også så småt begynde at inddrage digtets titel og kort gøre rede for digtets tema og motiv. Men det skal være kortfattet, for du skal mere uddybende komme ind på digtets tema i fortolkningen. Titlen spiller en vigtig og afgørende rolle. Vi kan opfatte digtets titel som en slags indgangsportal til digtets tema, og derfor skal du grundigt analysere og fortolke digtets titel. Og omvendt kan slutningen ofte rumme digtets pointe.

 

Når du analyserer digtets forløb, er det vigtigt at også lægger mærke til: jeg-tid-rum-omverden

Hvem er jeg´et? (det lyriske jeg)

Hvilket forhold har jeg´et til sig selv, til den anden, til sin omverden, etc. ?

Hvilket rum beskrives i digtet?

Og hvad med tiden? Over hvor lang tid forløber digtet? Eller er der snarere tale om en øjebliksoplevelse, hvor (rum og) tid er ophævet, sat ud af kraft?

 

Sprog og stil

Hvert eneste ord har en bestemt funktion eller betydning i digtet. Derfor er en analyse af digtets sprog en uundværlig side i arbejdet med digtet.

Analysen af digtets sprog og stil kan starte med en undersøgelse af digtets brug af de forskellige ordklasser. Specielt de fire store ordklasser verber, substantiver, adjektiver og adverbier har en umådelig stor indflydelse på digtets samlede budskab. Derfor er det en god idé at undersøge, hvordan ordklasserne bliver brugt i digtet. Altså en analyse af digtets ordvalg.

En anden vigtig side i analysen er en undersøgelse af digtets billedsprog. Forfatteren kan i digtet anvende forskellige sproglige og stilistiske virkemidler, og det er vigtigt at analysere disse virkemidler. For overskuelighedens skyld arbejder vi med 5 typer af billedsprog:

 

  1. Sammenligning
  2. Ting sammenlignes med noget andet: dine øjne skinner som solen

     

  3. Metafor
  4. Billedsprog som er karakteriseret ved, at et kildeområde overføres til et målområde:

    Kærligheden er en rejse (kærlighedens rejse)

     

     

     


     

    Kildedomæne Måldomæne

     

  5. Besjæling

    Besjæling: metafortype, hvor naturen og døde ting tillægges menneskelige egenskaber.

    Stenene græd

    Græsset sang

  6. Personifikation
  7. Personifikation: metafortype, hvor abstrakte ting/begreber tillægges menneskelige egenskaber.

    Sorg og glæde vandrer sammen

  8. Symbol

Billede eller figur, som står for noget andet:

Duen = fred

Rosen = kærlighed

(Et symbol kalder man også det billede, som igennem gentagelse eller på andre måder indtager en dominerende plads i digtets struktur/mønster, og som på den måde bestemmer motivets organisering og samler forskellige forestillinger, følelser etc. sammen til en meningshelhed. Et eksempel på denne type symbol er rosen i Brorsons digt Den yndigste Rose, hvor rosen bliver et symbol på Jesus).

 

Undersøg om forfatteren i digtet anvender billedsprog og redegør for hvilken type, der bliver brugt og hvilken betydning/funktion har det pågældende billedsprog? Og er der bestemte medbetydnings-ord (jf. denotation og konnotation)?

 

Du kan også mere uddybende komme ind på rim og rytme og metrik i denne sammenhæng. Enderim og bogstavrim (allitteration: fx stenene sang).

 

Rim:

1)Enderim: rim ved versslutning; 2)midtrim: et ord midt inde i verset rimer på et ord midt inde i næste vers; 3)indrim: et ord midt inde i verset rimer med slutordet.

Mandlig rim: rim på trykstærk stavelse (mand/kan)

Kvindelig rim: rim på trykstærk + tryksvag stavelse (kvinde/spinde)

 

Rimstillinger:

aabb – parrim

abab – krydsrim

0a0a – balladerim

abba – kiastiske (omsluttende) rim

abcabc – fletterim

aabccb – kombineret parrim, sekvensrim

aaaa - tiraderim

 

 

Desuden kan du også under dette punkt komme ind på digtets realplan og billedplan. Et digt er oftest skrevet sådan, at det kan forstås på begge planer. Gør rede for hvordan.

 

 

3. Fortolkning:

På baggrund af analysen skal du nu forsøge at samle alle dine enkeltstående iagttagelser til en samlet fortolkning af det, du mener, der er digtets budskab og tema. Hvilket syn på tilværelsen og eksistensen kommer der til udtryk i digtet. Her er det vigtigt, at du viser, at din fortolkning bygger på dine analyser, sådan at du kan begrunde dine tolkninger.

Mere uddybet på siden om analyse af episke tekster.

 

 

4. Perspektivering:

Se siden om analyse af episke tekster.

                                                                                                                                Claus Olesen